Træbeskyttelse


{{amount}}

Økologisk træbeskyttelse sikrer dit træværk

Alle kender det: Vind og vejr slider dit træværk og får det til at miste charmen og det flotte udtryk. Man kan heldigvis komme dette i forkøbet ved at benytte sig af træbeskyttelse. Hos DGHUS forhandler vi økologiske produkter af højeste kvalitet, hvad end du står og mangler det til skuret, bænken, gulv eller sågar skabet i stuen. Vores økologiske træbeskyttelse kommer i mange former og farver; vi har både træbejdse, grunder og træmaling i alt fra hvid til mahogni og vinrød. Står du med et projekt der kræver lidt ekstra, har vi uden tvivl det der skal til – og du slipper oven i købet for at skulle gå på kompromis med kvaliteten, miljøet eller den flotte finish.

Et miljøvenligt valg - indendørs og udendørs

Med vores økologiske og miljøvenlige træbeskyttelse slipper du for at udsætte dig selv eller andre for skadelige stoffer og uønskede kemikalier. Vores produkter klarer jobbet effektivt, mens du kan slappe af med god samvittighed. Derfor er vores økologiske træbeskyttelse også et godt valg både indendørs og udendørs, og du har fri mulighed for at bruge dem i haven såvel som i hjemmet uden at bekymre dig for skadelige virkninger, modsat flere ikke-økologiske alternativer. Har du et gammelt møbel, som skal friskes op eller plankegulvet der skal friskes op igen? Vores træbejdse klarer jobbet! Miljøvenlig og økologisk træbeskyttelse fra DGHUS er dit sikre valg, hvad end du er professionel eller står med et gør-det-selv projekt.

Virker i dybden og forhindrer naturens angreb

Når træværk udsættes for vind og vejr, mister det gradvist sin elasticitet og modstandskraft. Det gør træet sårbart overfor alger, svampe og insekter. Med en god træbeskyttelse styrker du træets forsvar. Træs naturlige forsvar afhænger af tætheden og indholdet af olier, hvilket er meget varierende fra træsort til træsort. I Danmark hvor vi har højluftighed er det en god ide, at beskytte dit træværk. Den økologiske træbeskyttelse fra DGHUS er dit stærkeste våben mod naturens angreb på dit træværk.

Vi har både vand- og oliebaseret træbeskyttelse

Er du ny til bejdse, lasur og træmaling, og er du i tvivl om, hvorvidt man bør vælge de vand- eller oliebaserede varianter, så læs med her. Begge dele er gode bud, men har dog hver især sine fordele og ulemper. Vælger man at anvende vandbaseret træbeskyttelse, kan man se frem til et produkt som er nemt at arbejde med, og som er særligt godt til overfladebehandling af nyere træ. De vandbaserede varianter danner en beskyttende film på træværkets overflade, som både beskytter mod indtrængende fugt og samtidig tillader at vanddamp kan slippe væk fra træet. Oliebaseret træbeskyttelse er derimod bedre egnet til ældre, beskadiget og porøst træ. Oliebaserede varianter trækker ind i træet og mætter derfor materialet. Oliebaserede varianter er vandafvisende, derfor kan de ikke behandles med vandbaseret varianter.